Medieligaen: Redaktørerne flyvende - tv-kommentator fedtspiller stadig
Green og Struzinski var lige ved, men tabte. Kun tre nuller i denne runde.
Af RedaktionenRedaktørerne kom godt ud af gårsdagens runde i Medieligaen, hvor der udelukkende var semifinalen Rungsted-Frederikshavn at fokusere på for de 500 fiktive kroner på Oddset.
Chefredaktør Mikkel Køhler blev dagens topscorer, hvilket der kun skulle 860 kroner til for at blive. Han havde alt på Rungsted-sejren i ordinær tid til odds 1,72.
Med sejren over Martin Struzinski, udbyggede han føringen i det samlede regnskab. Struzinski ramte ellers med 350 på Rungsted inkl. OT til 1,40, men det gav kun 490 kroner.
Aftenens tætteste dyst var opgøret mellem redaktør Thomas Nielsen og Morten Green, som begge krydsede 700 kroner. Sølle 13 kroner adskilte dem, da Nielsens 250 på lige antal mål gik hjem til odds 2,85 og 713 kroner.
TV-ekspert Green ramte sine 500 på Rungsted inkl. OT til odds 1,40, men med 700 kroner igen, var der lige præcis ikke nok til at vinde. 13 kroner, manglede han.
13 kroner ville være nok for Jimmy Bøjgaard til at vinde, men han flottede sig dog med hele 58 kroner med sine 50 kroner på under 7,5 mål til det gigantiske odds 1,16.
Frits Nielsen gik efter guldet med indsatserne ligeligt fordelt på to-målssejre begge veje til henholdsvis odds 5,60 og 9,65, og de 5,60 på Rungsted-sejr med to mål var i spil til hen i 3. periode, før Rungsted trak fra.
Nyt fedtspil fra tv-kommentatoren, og det skal nok fremkalde hånlige bemærkninger fra tv-kollegerne ude i Hockeynight-studiet.
Anders Overmark og Lasse Degn spillede 0-0. Overmark havde alt på X'et til 4,30, mens Degn havde Frederikshavn inkl. OT og en sjat på over 6,5 mål til 2,70.
Men han manglede altså lige præcis et enkelt mål, som Rungsted faktisk pressede på for i de sidste minutter.
Resultaterne i 12. runde af Medieligaen:
Anders Overmark-Lasse Degn 0-0
Jimmy Bøjgaard-Frits Nielsen 58-0
Thomas Nielsen-Morten Green 713-700
Mikkel Køhler-Martin Struzinski 860-490
Stillingen efter 12. runde af Medieligaen
1 Mikkel Køhler 26 point, 7173 kroner vundet
2 Jimmy Bøjgaard 21 point, 6185 kroner
3 Anders Overmark 18 point, 5844 kroner
4 Thomas Nielsen 18 point, 4849 kroner
5 Frits Nielsen 15 point, 3848 kroner
6 Morten Green 14 point, 5758 kroner
7 Martin Struzinski 12 point, 6786 kroner
8 Lasse Degn 11 point, 4711 kroner