Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Officielt: Jesper Jensen bliver KAPTAJN i Frederikshavn

Frederikshavn White Hawks har hentet Jesper Jensen hjem på en 3-årig kontrakt.

Af

Ishockey-Danmarks mindst bevarede hemmelighed er en realitet:

Jesper Jensen vender hjem til Frederikshavn White Hawks.

Dermed er Metal Ligaen en stor profil rigere, og danske hockeyfans kan se frem til at se den elegante center.

Kontrakten er endda 3-årig.

- Vi er rigtig glade for, at vi nu endelig kan byde Jesper velkommen til hjem til Frederikshavn.

- Han har været en eftertragtet spiller i mange år, hvor han de seneste år har spillet med stor succes i SHL.

- Vi har hele tiden haft kontakt med Jespers agent under hans ophold i udlandet, og da vi så fik meddelelsen om at Jesper og hans familie gerne ville hjem, så har vi arbejdet intenst på at få kontrakten på plads, skriver Elite Nord Frederikshavn A/S i en pressemeddelelse.

- Ingen betvivler Jesper Jensens kvaliteter, og den seneste måned har vi set ham agere yderst professionelt til træning og kampe.

- Han får en stor rolle på holdet i de kommende tre sæsoner, og han passer perfekt ind i det system som Jari Pasanen kører efter.

- Vi kan samtidig afsløre, at han bliver ny kaptajn for White Hawks med nummer 40 på ryggen.

- Samtidig bliver Jesper Jensen en læremester for vores unge mandskab, hvor han på isen signalerer ro og overblik.

- Her vil han få en stor rolle i at få de unge spillere til at føle sig hjemme og blive bedre.