Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: Lillie forlænger med Rungsted Seier Capital

Foto af DIU

Rungsted Seier Capital har forlænget aftalen med deres målmand, Thomas Lillie.

Af

Rungsted Seier Capital har fornøjelsen af at kunne præsentere forlængelsen af målmand Thomas Lillie der gælder frem til maj 2020.

Thomas Lillie kom inden starten af denne sæson til Rungsted, fra et to-årigt ophold i Frederikshavn, men har fået sin hockeyopdragelse i Vojens.

Rungsted Seier Capitals sportschef Morten Hagen siger følgende om forlængelsen af Thomas Lillie til Rungsteds hjemmeside:

- Thomas er en ung målmand, der gennem denne sæson har udviklet sig flot.  Vi har fuld tillid til at Thomas vil fortsætte denne trend.

- Med Thomas har vi efter min opfattelse en rigtig stærk målmand, der i denne sæson har bevist at han kan vinde kampe for os, og som kan lave nøgleredninger på afgørende tidspunkter i kampene.

- Kontinuitet på et sportshold er vigtig, og med forlængelsen af Thomas har vi sikret netop denne kontinuitet på en af holdets vigtigste pladser.

Thomas Lillie har følgende kommentar til sin forlængelse hos Rungsted Seier Capital:

- Jeg har forlænget i Rungsted fordi jeg trives, med alle i klubben og rundt omkring. De har et fantastisk professionelt setup, hvilket gør det muligt at træne om morgen og så have fri rundt middagstid.

- Dette gør man stort set alle steder i udlandet. Jeg ved dog godt det ikke er muligt alle steder i Danmark at gøre sådan, men Rungsted får det til at fungere, hvilket jeg synes er meget professionelt. Og så har Rungsted bevist de seneste par år, at de vil være med i toppen af dansk ishockey, og det er jeg utrolig glad for at være en del af, lyder det fra Lillie.

23-årige Lillie har i denne sæson stået 31 Metal Ligaen-kampe for Rungsted Seier Capital.