Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: Rungsted henter Frederik Bjerrum

Foto af Rungsted Seier Capital

Rungsted Seier Capital henter Frederik Bjerrum på en kontrakt, der gælder sæsonen ud.

Af

I dag lagde Rungsted Seier Capital en teaser ud på deres sociale platforme, hvor de fortalte, at en ny spiller var på vej.

Her til aften har klubben offentliggjort, at Frederik Bjerrum er den nye mand i Rungsted-trøjen.

Frederik Bjerrum har fået sin ishockeyopvækst i Esbjerg, men har spillet i både Herlev, Odense, Sønderjyske og Frederikshavn.

Direktør i Rungsted Seier Capital, Thomas Friberg, fortæller til deres hjemmeside:

- Efter Jonas Røndbjerg rejste til Las Vegas, er vi kommet ned på 13 angribere i truppen, og med Mathias L. Hansen ude på ubestemt tid, er vi reduceret yderligere, så vi nu står med 12 angribere i truppen.

- I den sportslige sektor måtte vi konstatere at vi dermed stod i en situation, hvor vi havde en af Metal Ligaens smalleste trupper, på et tidspunkt af året hvor tingene begynder at spidse til.

- Da muligheden bød sig for at tilknytte en spiller, der har produceret på Frederik Bjerrums niveau, mente vi det var rettidig omhu at handle, så vi fortsat kan spille med fire kæder i tilfælde af en skade.

Frederik Bjerrum får nummer 24 hos Rungsted Seier Capital.