Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Officielt: SønderjyskE henter Mads Eller

SønderjyskE har netop bekræftet, at klubben hentet Mads Eller.

Af

Tidligere i dag lagde SønderjyskE en teaser ud på deres Facebook-side, hvor de opfordrede til at holde øje med deres side i løbet af dagen. Klubben lagde et billede op af en mikrofon og vedhæftede et dansk flag til opslaget. Det satte straks gang i spekulationer blandt fansene.

Nu har klubben bekræftet, at Mads Eller hentes hjem.

Mads Eller tog ellers den lange tur til Kasakhstan tidligere på året for at spille for Saryarka Karaganda i den russiske VHL-liga. Det eventyr nåede dog aldrig at blive til noget. Derfor vender danskeren nu hjem til Metal Ligaen, hvor han trækker SønderjyskE-trøjen over hovedet.

Sportschef i SønderjyskE, Kim Lykkeskov, fortæller til klubbens hjemmeside, at Mads Eller vender tilbage til dansk ishockey med en sult for at spille igen.

- Jeg talte med ham i sommer, hvor vi også var forholdsvis tæt på en aftale, men det gik i vasken, da han gerne ville prøve sig af i udlandet.

- Siden har vi holdt kontakten, og nu er situationen, som den er, og det giver os muligheden for at tilknytte ham til holdet, og vi glæder os meget til at arbejde med ham.

- Han kommer med en enorm sult, og han vil gerne have startet ordentligt op igen, efter det ophold han har haft, siger Kim Lykkeskov til klubbens hjemmeside.

Mads Eller spillede for Rødovre Mighty Bulls, inden han tog turen til Kasakhstan. Nu bliver det altså ligarivalerne fra SønderjyskE, der får Mads Eller på holdkortet. Kim Lykkeskov uddyber, at Mads Eller kan bidrage med mange ting til SønderjyskE-mandskabet.

- Han bringer en masse fart og fysik, og han er en god allround-spiller, der også kan bruges i overtal og undertal.

- Hvor han skal bruges, er ikke til at sige nu, men han giver os en ekstra dimension breddemæssigt og rutinemæssigt, som det ser ud på holdet lige nu, fortæller sportschefen.

Mads Eller ankommer til Vojens tirsdag.