Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

RUNGSTED VANDT STORT OVERTIDSDRAMA! Daly blev første finalehelt

Rungsted tog finaleseriens første stik, da de scorede det afgørende mål midtvejs inde i anden overtidsperiode.

Af

Uha for et drama, som Rungsted Seier Capital og SønderjyskE bød hinanden på i første finalekamp.

Hjemmeholdet trak længste strå 11 minutter inde i anden overtidsperiode, da Tim Daly firsttimede et powerplaymål i kassen til 4-3.

De mere end 30 minutters overtid havde været nervepirrende og højdramatiske med gode chancer i begge ender, men en udvisning til gæsternes Rasmus Nielsen skulle vise sig at give gennembruddet.

Forud var gået en overraskende forholdsvis åben kamp, hvor momentum skiftede frem og tilbage.

SønderjyskE var klart bedst i indledningen, og selvom målmaskinen Nikolaj Rosenthal, ud af det blå, udlignede Frederik Bjerrums åbningsmål mod slutningen af første periode, så satte Jordan Pietrus trumf på i anden periode.

Den ellers slutspilsanonyme canadier stod pludselig rigtigt placeret i et par omgange, og så var SønderjyskE foran med 3-1.

Netop dén føring har dog været farlig i mange af Rungsteds tidligere slutspilskampe...

Det ringede på alarmklokken hos hjemmeholdet, hvor Joachim Holten Møller sørgede for en vigtig reducering efter en flot detalje på blå linje.

Kort inde i tredje periode udlignede Robin Bergman efter flotte powerplaykombinationer, og så var holdene atter lige vidt.

Mere end 30 minutters stillingskrig i overtiden fulgte, inden Tim Daly langt om længe afgjorde i kampens 92. minut.

Næste kamp starter allerede om 39 timer i Frøs Arena i Vojens.

RUNGSTED SEIER CAPITAL - SØNDERJYSKE 4-3 (1-1, 1-2, 1-0, 1-0) OT
09:12 0-1 Frederik Bjerrum (ass. Prapavessis, Marinaccio) PP
18:59 1-1 Nikolaj Rosenthal (ass. Fiddler, Daly)
26:15 1-2 Jordan Pietrus (ass. Eskildsen, Wharton)
32:07 1-3 Jordan Pietrus (ass. Moore, Bjerrum)
37:02 2-3 Joachim Holten Møller (ass. Sarault, Hurri)
42:55 3-3 Robin Bergman (ass. Andersson, M.Jensen) PP
91:03 4-3 Tim Daly (ass. Sarault, Rosenthal) PPUdvisninger:
RSC: 3x2, SE: 5x2
Skud: 42-37 (7-8, 13-4, 10-8, 12-17)

2.380 tilskuere i Bitcoin Arena.