Russerne kommer: Frederikshavn har landet forward som Bumagin-makker
Oleg Yashin landede i går i Frederikshavn, og bliver den anden russer i White Hawks-truppen.
Af Jimmy Bøjgaard29-årige Oleg Yashin er det seneste indkøb i Metal Ligaen.
Forwarden landede i går i Frederikshavn, hvor han har skrevet en 1-årig aftale.
For tre sæsoner siden spillede han sammen med Aleksandr Bumagin i KHL. Nu forenes de to i Fredeirkshavn.
- Oleg Yashin har blandt andet spillet 10 sæsoner i KHL, hvor han for tre år siden spillede sammen med Aleksandr Bumagin.
- De to har holdt kontakten lige siden, og Bumagin har været med til at få kontakten mellem Oleg Yashin og White Hawks op at stå, skriver Elite Nord Frederikshavn A/S i en pressemeddelelse.
- Igennem de snakke vi har haft med Oleg Yashin, er vi overbevist om det er en sulten spiller der kommer til klubben.
- Hans alder på blot 29 år, gør at han stadig har flere af de gode ishockey-år tilbage i sig.
- Vi tror på, vi får en stor profil i ligaen, og vi glæder os rigtig meget til at se vores nye russiske spiller i aktion i den hvide trøje, lyder det.
- At spille i KHL borger for kvalitet, hvilket vi også har set med Bumagin, da han ankom for små to år siden.
- Vi har store forventninger til Oleg Yashin, der er ankommet til byen med sin kone og deres søn.
- Vores nye russiske spiller taler ganske fornuftigt engelsk, så kommunikationen med holdkammerater og trænere bliver heller ikke noget problem.
- Han kan bruges både som venstre wing og center. Han træner for første gang med truppen her til formiddag, skriver White Hawks.
Oleg Yashin stiller op for White Hawks i trøje nummer 50.