Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

St. Louis slår tilbage mod Boston i NHL-finalen

Efter en nervepirrende kamp, der måtte ud i forlænget spilletid, natten til torsdag dansk tid er St. Louis tilbage på sporet i Stanley Cup-finalen i NHL.

Af

Efter at have tabt den første finalekamp til Boston Bruins tidligere på ugen, kunne St. Louis trække sig ud af den anden finalekamp med en sejr på 3-2.

Dermed står der 1-1 i den samlede stilling i finalen, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Hjemmeholdet Boston lagde dog bedst ud, og Charlie Coyle scorede i begyndelsen af første periode, da Bruins var en mand i overtal.

Men knap fem minutter senere udlignede Robert Bortuzzo på mesterlig vis fra en spids vinkel, og det var næsten som om, at modspillerne protesterede over, at det ikke burde være muligt.

Svenske Joakim Nordström sørgede for, at Boston tog føringen igen og scorede blot et halvt minut senere til 2-1.

Næste spiller på måltavlen blev Vladimir Tarasenko, som udlignede til 2-2.

Herefter var det slut med flere mål i den ordinære spilletid trods 31 forsøg fra St. Louis' side og 21 skud på mål fra Boston-mandskabet.

I den forlængede spilletid var det især St. Louis, der pressede på og havde flere skud på mål. Og til sidst blev det svenske Carl Gunnarson, der afgjorde kampen efter 3 minutter og 51 sekunder og scorede til slutresultatet 3-2.

Dermed blev det også slut på sejrsstimen for Boston Bruins, som før nattens kamp havde vundet de seneste otte kampe i streg.

/ritzau/NTB