TOP-5: Unge NHL-stjerneskud uden kontrakt
Der er fortsat arbejde at gøre for flere af NHL's general managers.
Af Thomas NielsenMed Toronto Maple Leafs-stjerneskuddet Mitch Marner i spidsen, er der fortsat et kuld af unge, fremadstormende NHL-løver, som endnu ikke har deres kontrakt for den kommende sæson på plads.
Netop Marner er måske brikken, som alle venter på bliver lagt.
Frederik Andersens holdkammerat har efter sigende forlangt 10 millioner dollars årligt henover de kommende tre sæsoner, og det har storklubben ikke ønsket og/eller formået at imødekomme.
Som de øvrige på denne liste, så er Mitch Marner såkaldt restricted free agent, og netop færdig med sin entry-level-kontrakt. Derfor ejer klubberne fortsat rettighederne til spillerne, der endnu ikke har mulighed for at søge forlig via en neutral voldgiftsmand.
Nikolaj Ehlers' holdkammerater i Winnipeg Jets, Kyle Connor og den finske stjerne Patrik Laine, står i samme situation.
Sidste sommer så man Marner-holdkammeraten William Nylander i et lignende scenarie, der trak langt ind i sæsonen inden parterne nåede til enighed om en ny kontrakt.
De største NHL-stjerneskud uden kontrakt
1. Mitch Marner, Toronto Maple Leafs - 94 point i 82 kampe
2. Brayden Point, Tampa Bay Lightning - 92 point i 79 kampe
3. Mikko Rantanen, Colorado Avalanche - 87 point i 74 kampe
4. Matthew Tkachuk, Calgary Flames - 77 point i 80 kampe
5. Patrik Laine, Winnipeg Jets - 50 point i 82 kampe