Fik en tackling i hovedet: Frederik Storm misser træning

Malmö Redhawks måtte undvære danske Frederik Storm på dagens træning.
Af Thomas NielsenUnder lørdagens SHL-kamp i Linköping fik den danske VM-profil, Frederik Storm, en tackling i hovedet, og han måtte efterfølgende udgå.
Da Malmö Redhawks mandag genoptog træningen var det uden Storm, som dermed er tvivlsom til kommende kampe.
- Han er ude at gå en tur, udtaler assistenttræner Jesper Mattsson til Expressen.
Frederik Storm er blandt den skånske klubs vigtigste spillere, og derfor vil det være et kedeligt slag, hvis de må undvære danskeren.
Til gengæld kan de glæde sig over, at en anden dansker - backen Matias Lassen - var tilbage på isen, efter at han blev skadet i en kamp midt i september.
Malmö Redhawks ligger på en ottendeplads i SHL efter syv spillede kampe.
LÆS OGSÅ: Bjerrum-succes i Skotland: Topper liga og hælder point ind
LÆS OGSÅ: Dansk ECHL-drøm lever endnu: - Jeg kommer tilbage!

