Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Svensk ekspert er spændt på Bulldogs-profils SHL-skifte

Foto af Odense Bulldogs

Hockeysverige.se-eksperten Uffe Bodin er spændt på Anthony Camaras HV 71-skifte.

Af

Canadiske Anthony Camara har taget kraftige spring op af karrierestigen, siden han i sommeren 2017 ankom til Europa og en halv sæson hos Odense Bulldogs.

Ved årsskiftet blev han fyret efter en intern episode hos fynboerne, og turen gik videre til Østrig.

Det banede vejen til DEL og tyske Iserlohn, hvor Camara længe lå som topscorer, inden den svenske storklub HV 71 kaldte denne sommer.

Hockeysverige.se-eksperten Uffe Bodin er spændt på udfaldet af dét skifte.

I sin blog beretter han om sit første minde om Camara, der stammer fra U20-VM i 2012/13. Her tacklede nu 26-årige Camara alt og alle, og den rolle blev hans kendetegn i det nordamerikanske, hvor det store gennembrud aldrig kom.

I Europa har han fået væsentlig mere gang i de offensive dimensioner, og derfor glæder Bodin sig over, hvad den til tider iltre powerforward kan bringe til SHL.

Hos HV 71 er der i øvrigt to andre Odense Bulldogs-kendinge. Johan Hult er sportschef og Nicklas Rahm er assistenttræner.