Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Før tv-kamp: Esbjerg vil undgå kedeligt nul mod Frederikshavn

Foto af DIU

En spændende styrkeprøve i Metal Ligaen finder sted i aften, hvor placeringerne omkring top-fire er på højkant.

Af

Frederikshavn White Hawks har i den grad håneretten hidtil i sæsonen, hvor det er blevet til fire rene sejre i de indbyrdes opgør mod Esbjerg Energy. På egen is sågar klare sejre på 5-2 og 5-0.

Følger vendelboerne op i aften og gør rent bord, så vil pladsen i top-fire være så godt som sikret. Den dårlige indbyrdes statistik til trods, så vil Esbjerg-coach Mark Pederson dog ikke ændre sin game plan før aftenens kamp.

- Frederikshavn har været rigtig godt spillende. De har været ekstremt disciplinerede defensivt, og så har de en virkelig dygtig målmand. Begge ting har gjort livet lidt surt for os i denne sæson, men det ændrer ikke så meget på vores game plan, forklarer han til Frederikshavns kampprogram "Pucken".

- Vi går ind til kampen, som vi plejer. Det ændrer vores interne historik ikke på. Der er stadig en masse point at spille om inden slutspillet, og dem vil selvfølgelig gerne rage til os.

Frederikshavn på tredjepladsen ligger to pladser foran Esbjerg i tabellen. I aften spiller de om vigtige point i top-fire-kampen - TV 2 SPORT viser kampen direkte med optaktsstudie fra klokken 20.00.