Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Stor kontrakt til svensker: Sabres hapsede en af de store fisk

Marcus Johansson var blandt de store, tilbageværende free agent-fisk. Nu er han røget i nettet.

Af

Free agent-søen med fuldfede fisk var fisket godt og grundigt tør sidste mandag, da vinduet åbnede, men der var fortsat mulighed for få, gode fangster.

En af de største var Marcus Johansson, den tidligere Washington Capitals-profil, der delte sidste sæson mellem New Jersey Devils og Boston Bruins.

I weekenden blev han fanget ind. Buffalo Sabres tilbød ham to år med i alt ni millioner dollars, svarende til knap 60 millioner danske kroner, og det var nok til at trække ham i land.

Den skøjtestærke angriber spillede et flot slutspil, der som bekendt førte hele vejen til Stanley Cup-finalen.

Nu skal han tilføre rutine til et spændende Sabres-mandskab, der føres an af stærke fremtidsnavne som Rasmus Dahlin, Casey Mittelstadt og de mere etablerede Rasmus Ristolainen og Jack Eichel.