Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Piraterne melder Kirill Kabanov klar til kamp

Nordjyske hockeyfans kan få et gensyn med deres guldhelt Kirill Kabanov i kamp lørdag.

Af

For første gang siden at guldet kom i hus i foråret 2018, betræder Kirill Kabanov atter den aalborgensiske is i kamp i morgen.

Aalborg Pirates meddeler således, at den stærke russer er klar til træningskampen mod det svenske Division 1-mandskab Borås, som i aften også møder Frederikshavn White Hawks.

- Kabanov er i betydelig bedre træning, end da han for to år siden startede i klubben. Dengang havde han ligget stille i længere tid på grund af en skade, men nu kommer han fra en sæson i tyske Krefeld. Derfor vil han også hurtigt komme op i samme omdrejninger, som i de seneste guldkampe i 2018, siger sportschef Ronny Larsen.

Kabanovs Aalborg-sæson er endnu ikke helt sikker. Frem til 2. september kan en klub fra en bedre liga - mod et mindre transferbeløb - købe angriberen fri.

I Aalborg pønser de på at genskabe kæden fra guldsæsonen, hvor Kabanov spiller med Olivier Hinse og Jeppe Jul Korsgaard.

Sidstnævnte er imidlertid langtidsskadet, og derfor indtages pladsen indtil videre af Sebastian Brinkman.

Kaptajn Julian Jakobsen er også klarmeldt til lørdagens træningskamp, hvor han får selskab af Højbjerg-tvillingerne i nordjydernes førstekæde.