Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

RANGERING: Vurdering af Rødovre - Mighty Bulls udligner Esbjerg

Foto af DIU

Hockeytinget er klar med en aktuel vurdering af Rødovre Mighty Bulls.

Af

Hockeytinget.dk vurderer alle trupper i Metal Ligaen denne juli måned. Vurdering er lavet ud fra truppernes nuværende status og har dermed mulighed for at rykke sig i positiv eller negativ retning med yderligere signings. Rangeringen vil blive opdateret løbende sommeren igennem.

Stjerneskala
★ = Ikke niveau til Metal Ligaen
★★ = Godkendt Metal Ligaen-niveau
★★★ = Godt Metal Ligaen-niveau
★★★★ = Top Metal Ligaen-klasse
★★★★★ = For god til Metal Ligaen

Næste hold for skud er Rødovre Mighty Bulls

Målmænd: ★★★★ = Top Metal Ligaen-klasse

Matt O’Connor
William Rørth

Kommentar:
Så kom han. Rødovres nye førstemålmand. Og det rykker såmænd tyrene fra én til fire stjerner på målmandsposten. Matt O’Connor, der måler 197 centimeter, har en NHL-kamp på CV'et så sent som i 2015/2016-sæsonen. Også hans eneste. Men et sjældent syn i dansk ishockey, trods alt. Han er 27 år og må formodes at have sine bedste sæsoner foran sig. De seneste sæsoner har han dog været kastet lidt rundt mellem flere forskellige ECHL-hold med enkelte AHL-kampe imellem. Derfor får han ikke fem stjerner og er også tættere på tre end på fem her inden sæsonstart.

Det bliver dog fire stjerner - Matt O’Connor ligner en målmand, der er top i Metal Ligaen-regi. 

Talentfulde, men unge og stadig uerfarne William Rørth skal agere andenkeeper og det er han fuldt ud i stand til. Mon ikke der også falder en del kampe af til Rødovre-drengen.

Backs: ★★★ = Godt Metal Ligaen-niveau

Julius Nyqvist
Miro Keskitalo
Kasper Jensen
Lasse Holm Mortensen
Christoffer Frænell
Marco Illeman
Kasper Larsen
Nick Crawford

Kommentar:
Uden David Suvanto og Sebastian Bergholdt så linjen tynd ud. Men nu har Rødovre otte backs og det er meget få i den danske liga forundt.

Mighty Bulls skal håbe på, at finske Miro Keskitalo bliver et ligascoop og så har man hentet den beviste back Nick Crawford. Der er god rutine og mange Metal Ligaen-sæsoner og så har man hentet en række imports, der bringer kvalitet. Ligner en god backlinje på liganiveau.


Forwards: ★★★ = Godt Metal Ligaen-niveau
Matthias Asperup
Kim Johansson
Teemu Virtala
Marko Virtala
Mads Eller
Jonas Sass
Nicklas Carlsen
Magnus Carlsen
Steffen Klarskov
Thomas Olsen
André Pison
Nikolaj Zorko


Kommentar:
Virtala-brødrenes ankomst gør en stor forskel, og sammen med Kim Johansson og Steffen Klarskov bliver de rygraden i angrebet.

Det var et slag, at Morten Andreasen gik fra center til assisterende træner.

Der er meget talent i ligaprofilen Matthias Asperup, som sammen med de fire førstnævnte ligner top-5 i Rødovres interne pointliga.

Nicklas Beyer Carlsen vil også bejle til at være top-6-forward, mens der i Pison, Zorko, Sass og Olsen er tredje- og fjerdekædespillere, som får det svært i de indbyrdes kædematchninger mod topholdene. Disse dueller, og Rødovres ofte notorisk dårlige powerplay, kan komme til at definere Rødovres sæson. Alt i alt dog et talentfulde og konkurrencedygtigt angreb.

RØDOVRE MIGHTY BULLS - HOCKEYTINGETS SAMLEDE VURDERING PER 17/07: ★★★★★★★★★★ (10)